Sudoku, Kryds & tværs og professorterninger er gode måder at holder hjernen skarp og i gang på. Selvom de i lang tid har haft populær status og kommerciel succes er dét at beskæftige sig med såkaldte hjernevridere ofte set på som forbeholdt “nørder”.
Dog er interessen for eksempelvis professorterningen på tid med en såkaldt cube timer på nuværende tidspunkt en stor trend, specielt blandt unge drenge. Især professorterningen bliver vidt anset som en udfordrende logiks gåde, der kræver høj intelligens at kunne løse.
Alle kan dog imidlertid blive fortrolige med professorterningen. Hvis du trænger til en logisk udfordring, kan du forsøge at regne ud, hvordan du løser den uden brug af eksterne hjælpemidler som teoribøger og internettet. Du kan naturligvis også lære at mestre teknikken på anden vis og benytte dig af dit nye talent næste gang du skal blære dig overfor nogen.
Den gode gamle professorterning
Alle og enhver kan lære at løse en professorterning, hvis de er villige til at dedikere sig til det. Der findes utallige bøger, der beskriver strategier som kan læres udenad og benyttes når terningen skal løses. Det er dog de færreste, der bliver gode nok til at konkurrere med en cube timer (altså på tid). Men mere om dette fænomen senere.
En professorterning er, som navnet antyder, en terning med overfladedelene fastmonteret på en gyroskopisk mekanisme, der gør det muligt at manipulere med overflademønsteret. Terningens overflademønster blandes på tilfældig facon af én, der ikke skal løse den.
Formålet med en professorterning er nu, at den skarpe hjerne skal kunne dreje, rotere og skubbe terningens overfladeelementer tilbage til udgangspunktet, altså til det oprindelige mønster.
Hjernevridere på tid
Som nævnt dyster de unge drenge mod hinanden om, hvem der hurtigst kan løse en professorterning (altså få hver af de typisk seks sider på terningen til at være monokrome). Der er sat utroligt hurtige verdensrekorder, hvor det kun er et spørgsmål om sekunder fra start til slut. Ligesom når der tages tid på en hundrede-meter-løber, skal der også præcise måleredskaber til, når der tages tid på en professorterning.
Det er her cube timeren kommer ind i billedet. En cube timer er en berøringsfølsom plade hvorpå udfordreren placerer sine hænder inden han begynder at løse terningen. Når terningen er løst smides den hurtigt og spillerens hænder klaskes i pladen igen, der har målt tiden det tog helt præcist. Deraf kommer navnet cube timer.
Sund hjernegymnastik eller tidsfordriv?
Puslespil og mekaniske eller matematiske gåder som henholdsvis professorterningen og sudokuen er omdiskuterede størrelser, fordi nogle (især de store fans af produkterne) mener, at de styrker den logiske tænkning og dermed gør dig klogere. I den modsatte lejr ses skeptikerne, der anser professorterningen og den tilhørende stræben efter at blive den hurtigste til at løse den for spild af tid og intet videre.
De fleste eksperter mener, eftersom at professorterninger og sudokuer i højere grad end logisk viden og IQ kræver øvelse, øvelse og øvelse for at mestre på tid (med for eksempel en cube timer som måleredskab), at produkterne kan være med til at holde hjernen skarp og sund, men altså ikke gør dig til et supergeni.