Sådan afkalker du din elkedel på bedste vis

Afkalkning af elkedel

Det smutter sikkert for os alle en gang imellem, men alle ved vist godt, hvor vigtigt det er, at man afkalker sin elkedel, kaffemaskine, vaskemaskine og mange andre af hjemmets maskiner. For desværre er det jo sådan, at kalkrester sætter sig på disse elektroniske maskiner, og i længden kan dette gå ind og hæmme deres funktionsevne og endda ødelægge dem helt.

Er du derfor en af de (u)heldige mennesker, som bor i et område, hvor der er ekstra meget kalk i vandet, er det kun en god idé, at du sætter sig ind i, hvordan du på bedste vis afkalker hjemmets maskiner. Her i teksten vil der blive taget udgangspunkt i afkalkning af elkedel, men mange af principperne gør sig også gældende i forhold til afkalkning af kaffemaskine, vaskemaskine og en lang række af andre apparater.

Skaf dig en god afkalker

Et rigtig godt sted at starte er, at man sætter sig ind i, hvad der skal bruges for at afkalke. Der findes nogle mennesker, som kører med det gamle husråd om at lave en opløsning af vand og eddike, men nu til dags er det nu engang sådan, at du også kan købe opløsninger, der decideret er tiltænkt som afkalker.

I denne forbindelse findes der en lang række af opløsninger, der kan anvendes bredt på mange forskellige maskiner, men samtidig kan du også købe afkalker specifikt til kaffemaskinen eller vaskemaskinen. Her er det lidt op til dig selv at vælge ud fra det behov, som du har, fordi det giver muligvis ikke mening at købe en generel afkalker, hvis du kun har en kaffemaskine, der skal afkalkes.

Gentag gerne afkalkning

Den fejl, som mange mennesker laver, er, at når de har kørt en omgang afkalkning, siger de, at det må være nok. Dog er det sådan, at kan man stadig se betydelige mængder af kalk i ens elkedel, skader det ikke at give endnu en omgang afkalkning efterfulgt af et par omgange kun med kogende vand.

Ja, det tager lidt længere tid, men det er langt bedre for din elkedel, at du får fjernet alt kalken fremfor at lade selv små mængder blive tilbage og hæmme kedlens funktionsevne. Det er ikke noget, som man skal blive fanatisk omkring, men det er blot for at sige, at kedlen har bedre af to omgange afkalkning fremfor en omgang, der knapt gør en betydelig forskel.

Afkalk jævnligt

Det allervigtigste råd er selvfølgelig, at man skal afkalke jævnligt. Hvad der menes med dette, afhænger selvfølgelig lidt af, om man bor et sted med meget eller lidt kalk i vandet. Derudover afhænger det selvfølgelig også af, om man bruger de elektroniske apparater, der har brug for afkalkning, hyppigt eller meget sjældent.

En rigtig god tommelfingerregel er, at man i hvert fald skal afkalke ens maskiner en gang om måneden, men oplever man selv, at dette ikke er nok, så gør det aldrig noget at fordoble mængden af afkalkninger. Det kan dog også være, at man skal ud og finde en lidt stærkere afkalker, hvis man lige pludselig står overfor at skulle afkalke flere gange om måneden.