Hjertestartere for alle

Hjertestarter

En hjertestarter skal være enkelt nok til at kunne blive benyttet af alle, der står foran en anden person, som oplever hjertestop. De allerførste minutter er nemlig meget vigtige for at være i stand til at redde personens liv og derfor er det også grundlæggende at undgå at gå i panik.

Planen kan deles op i tre trin: Først at ringe 112 eller få en anden person til at gøre det, begynde hjertemassage og få hentet en hjertestarter. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at få anskaffet en hjertestarter, som ikke blot fungerer godt, men som også er relativt billige.

Hvad er en hjertestarter?

En hjertestarter fungerer sådan, at den sender et kontrolleret elektrisk stød til hjertet, såkaldt defibrillering, der skal genskabe den normale hjertepumpefunktion. Hvis du går helt i stå, inden du går i gang med at brugen, hvilket er meget forståeligt grundet de stressende omstændigheder, hjælper en elektronisk stemme indbygget i maskinen dig på vej med det næste trin og fortæller dig præcis, hvad du skal gøre.

For at aktivere stemmen, skal du blot åbne og tænde for apparatet. Jo hurtigere du tager hjertestarteren i brug, jo større er chancen for at vedkommende rent faktisk overlever, og du kan være med til at redde et menneskeliv. Derfor er det selvfølgelig essentielt, at du ikke spilder dyrebare minutter. Du kan læse mere om hjertestartere og finde en billig hjertestarter her.

Lette at bruge

Det eneste, du skal gøre, hvis du står foran en person, der oplever et hjertestop, er at placere hjertestarterens to såkaldte pads (klistermærker med elektroder) på vedkommendes brystkasse. Hjertestarteren begynder dernæst automatisk at analysere vedkommendes hjerterytme og fortæller dig, hvornår du skal trykke på knappen og sende et elektronisk stød, der forhåbentlig genstarter personens normale hjertepumpefunktion.

Når ambulancen kommer, tager ambulancefolkene faktisk den selv samme hjertestarter med på hospitalet, da den kan indeholde helt essentiel information om hvordan vedkommendes hjertestop startede, der kan være en meget vigtig del af den videre behandling. Derfor vil din indsats mens du er i gang med at redde personen, der er faldet om på fortovet, altid hjælpe lægerne på hospitalet med at finde hoved og hale i at give vedkommende en diagnose for hjertestoppet.

Skal være tilgængelige for alle

Hjertestartere bør være tilgængelige for alle både i forhold til pris og faktisk tilgængelighed. Flere og flere hjertestartere er begyndt at dykke op og hænger på væggen på offentlige steder, men mange er ikke engang bevidste om, at de skal bruge den. Ej heller at de fleste hjertestartere er meget nemme at benytte, selv hvis man ikke har forudgående kendskab til, hvordan de helt nøjagtigt virker. Dog er der forskel på, hvordan man bruger en hjertestarter på henholdsvis et voksen og et spædbarn for eksempel. Hvor man skal placere begge pads på den voksnes brystkasse, skal man på et barn under to år placere en pad på brystkassen og en på ryggen. Er barnet over otte år skal du bruge hjertestarteren på samme måde, som du ville med en voksen.