Undgå, at cyklen bliver stjålet ved at vælge den rigtige lås

lokalavisenvesterbro

At bo i storbyen kommer med mange fordele. Men der er også ulemper ved at bo i landets større byer. En af dem er risikoen for at få stjålet sin cykel. Det kan af og til føles helt umuligt at sikre sig mod at få stjålet sin cykel, men der er faktisk ting, man kan gøre for at forebygge den irriterende og potentielt omkostningsfulde situation.  

En af dem er at anskaffe sig en god cykellås. Der er nemlig stor forskel på de låses, der kan købes rundt omkring. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du vælger den rigtige lås for at sikre dig mod cykeltyveri.  

En godkendt cykellås 

Der findes som nævnt mange forskellige cykellåse på markedet af forskellige typer og i forskellige prisklasser. Det kan være svært at vide, hvad man skal gå efter, og hvad der er mest effektivt. Ofte ender man måske med blot at vælge det første og det bedste eller det billigste. Men det er ikke altid det bedste.  

Den rigtige vej frem er nemlig at vælge en af de godkendte cykellåse, som blandt andet fås hos cykelforhandlere og på nettet. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal være tale om en dyr cykellås, men blot at cykellåses er sikkerhedsgodkendt. Men hvad vil det egentlig nærmere bestemt sige, at en cykellås er godkendt? 

At en cykellås er godkendt vil sige, at den er forsikringsgodkendt. Det betyder, at den er godkendt af forsikringsselskaberne. Skulle du være så uheldig at få din cykel stjålet, selvom den er aflåst med en godkendt lås, kan du således få mere i erstatning fra dit forsikringsselskab, end hvis du har en almindelig cykellås, som ikke er godkendt. I nogle tilfælde yder forsikringsselskaber sågar slet ikke erstatning, hvis den anvendte lås ikke er godkendt. 

Samtidig er en fordel ved en godkendt lås, at der er tale om en særligt sikker lås, som altså også kan have en forebyggende effekt, så du undgår, at din cykel bliver stjålet. Godkendte cykellåse findes i mange forskellige varianter – fra den hyppigt anvendte ringlås til diverse former for kædelåse, der lader dig låse din cykel fast til eksempelvis et cykelstativ eller lignende. Så længe låsen er godkendt, er den effektiv, uafhængigt af hvilken type der er tale om. 

Låsebevis medfølger 

Når du køber en godkendt lås, medfølger der et låsebevis, som har til formål at bevise, at der er tale om en godkendt lås. Beviset skal anvendes i tilfælde af, at cyklen bliver stjålet, og du skal indberette tyveriet til dit forsikringsselskab. Det er derfor vigtigt, at du gemmer beviset, så du har det tilgængeligt i tilfælde af, at uheldet skulle være ude.  

Det er i øvrigt vigtigt, at du nedskriver cykelmodellen og stelnummeret, da disse oplysninger som regel også skal angives, når du skal indberette et cykeltyveri til et forsikringsselskab. Det hører jo desværre i sjældenheden til, at cykler stjæles i København, hvorfor det er en god idé at gøre dette til en fast vane, når du anskaffer dig en ny cykel.