Giv dit kæledyr et godt foder

Hund

Har du et kæledyr, så går du sikkert op i at behandle det godt. Dyret er dit ansvar, så du skal sørge for, at det får et godt liv. Det vil sige et liv, der er interessant og sundt. Der skal ske noget i dyrets liv, og det skal have den rette føde.

Er dit kæledyr en hund, så skal den have noget hundefoder. Det er ikke ligegyldigt, hvilket hundefoder du vælger. Der er stor forskel, så det er vigtigt, at du vælger et godt hundefoder. Det kan fx være det, du kan læse om på hike.dk.

Det betyder også noget, hvordan du serverer maden for din hund. Det kan nemlig gøre din hunds liv mere interessant, hvis du undlader at gøre noget bestemt her. Læs videre, og find ud af, hvorfor du måske bare skal lægge madskålen væk.

Maden og fysikken

Det er vigtigt for en hund at få det rigtige hundefoder. Først og fremmest er hundefoder sammensat på en bestemt måde. Du kan ikke fodre din hund med kattefoder, for det har en helt anden sammensætning, og det vil ikke være godt for din hund.

Hvis din hund skal have det godt, så kræver det den rette næring. Et godt hundefoder sørger for, at hunden får alt det, den har brug for. Det vil kunne ses på dens knogler og pels. Knoglerne vil være sunde og velfungerende. Pelsen vil være blød og skinnende. Også resten af hundens fysik bliver påvirket af det, den spiser.

Vælg et godt foder

Ligesom du ikke kan fodre din hund med kattemad, så bør du heller ikke fodre den med et hvilket som helst hundefoder. Det allerbilligste fra discountbutikken er måske nok bedre end kattemad. Men det er ikke gennemarbejdet og gennemtænkt, så det kan mangle vigtige ingredienser, og det kan indeholde for meget fedt.

Du bør gå efter et godt kvalitetsfoder til din hund. Det er ikke nødvendigt at vælge det dyreste, men du må ikke spare for meget. Din hund har brug for nogle gode næringsstoffer, så det skal der være i dens foder.

I et godt hundefoder er der tænkt over ingredienserne. De er ikke bare tilpasset arten hund, men de er sammensat, så hunde får den bedst mulige kost. Det skal din hund selvfølgelig have.

Maden og mentaliteten

Det er også vigtigt for din hund, at der sker noget i dens liv. Her kan maden også spille ind. Du kan nemlig bruge dit hundefoder til aktivering. Det vil give din hund lidt at se til, og så er dens liv mindre kedeligt.

Når du fodrer din hund, så gør det ikke bare i en madskål. Du kan aktivere din hund ved at lade den lede efter sin mad. Det kan fx være på græsset i haven. Hvis din hund selv skal finde sin mad, så bliver den stimuleret. Hunden bliver nødt til at bruge sin snude for at finde frem til hvert stykke foder. At bruge snuden er godt for hunde. Det er det, de er skabt til, og det stimulerer og trætter.